Massevis af spændende opskrifter. Find inspiration til aftensmaden eller den store gourmetmiddag.

Søg

Du er her: Sundhed -> Livet igennem -> Kvinder 20-60 år

Svenska  Dansk

Results here...
Menu

Kvinder 20-60 år

 

Kvindens krop ændres gennem hele livet af hormonforandringer. Først i teenageårene fra barn til voksen og senere fra en fødedygtig kvinde til overgangsalderen, hvor bl.a. menstruationen ophører. Under menstruationen taber kvinderne en del jern igennem blodet. Husk derfor at spise kød og grønne grøntsager som spinat, persille og grønkål under din menstruation. Nogle kvinder oplever også mange smerter i den periode. Forsøg har vist, at omega-3 fedtsyrer kan afhjælpe smerterne, så spis gerne et stykke med sild eller andet fisk.

 

Generelt er kvinder dem, der er mest opmærksomme på sundheden, især når de bliver mødre. Kvinder indtager generelt mere frugt og grønt end mænd og vælger ofte fisk eller magert kød i stedet for det fede kød. Men det  betyder desværre ikke, at kvinderne ikke oplever problemer. Hver 3. danske kvinde rammes af knogleskørhed, da de i forbindelse med overgangsalderen mister meget knoglemasse. Det er derfor vigtigt at indtage calcium og D-vitamin hele livet og især i ungdommen, hvor de stærke knogler grundlægges. Calcium og D-vitamin får vi gennem fede fisk, mælk, æg og ost. Sørg dagligt for at få motion, fordi fysisk aktivitet også styrker knoglerne og er med til at opretholde knoglemassen.

 

I de senere år er flere kvinder også blevet ramt af livsstilssygdomme, som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og kræft som følge af dårlige kost og motionsvaner samt rygning. Hver 3. kvinde i denne aldersgruppe er overvægtig og overvægten sætter sig traditionelt forskelligt på kvinder og mænd pga. kroppens hormonsammensætning. Kvinders overvægt sætter sig typisk på hofter og de får dermed pæreform. Men i de senere år ses flere overvægtige kvinder med de ekstra kilo placeret på maven. Når fedtet sætter sig på maven, betyder det, at fedtet er mere aktivt og dermed bevæger sig i blodet. Det aktive fedt er en af de største risikofaktorer for at udvikle hjertekarsygdomme. 

 

Sørg derfor for at leve et liv, hvor de otte kostråd er i centrum. Spis grøntsager, frugt, groft brød, fisk, magert kød og mejeriprodukter. Skær ned på mad, der indeholder meget mættet fedt, fra smør og kød samt meget sukkerholdigt mad. Dyrk minimum 30 minutters motion hver dag og hold normalvægten.

 

 

Relevante opskrifter:

- Spinat med rosiner

- Penne med spinat, feta og oliven

- Kikærtebøffer med yoghurtdressing

 

Til oversigten


Se også:

De 8 Kost råd

Læs om de 8 vigtige kostråd

Gå dertil

Om sundhedsnørden

Læs om vores sundheds expert, Teresa

Gå dertil